Komplet guide om efterløn - Læs om alt, du bør vide om din efterløn → (2022)

Efterløn er et stort emne for de mange danskere, der drømmer om at trække sig tilbage fra livet på arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionsalderen.

Efterlønnen er for så vidt en simpel nok ydelse at få og forstå, men der kan alligevel være mange unikke indgangsvinkler afhængig af din situation.

Måske vil du gerne fortsætte med at arbejde lidt ved siden af din efterløn. Måske ønsker du at tilmelde dig efterlønsordningen og kommer i tvivl om, hvorvidt du stadig kan nå det. Det kan også være, at du har fortrudt din tilmelding og ønsker at få dine indbetalinger retur – og kan det overhovedet lade sig gøre?

Selvom efterlønnen i sig selv er simpel nok, så er det alligevel så stort og omfattende et emne, at vi har dedikeret hele denne dybdegående guide til netop dette.

Du kan bruge guiden efter behov og springe direkte til de afsnit, der vedrører din unikke situation, eller du kan læse den slavisk og få det hele med, så du har fuldstændig styr på din efterløn.

Som vi også kommer til at nævne nogle gange i løbet af guiden i forskellige sammenhænge, så kan det altid anbefales, at du rådfører dig med din a-kasse, hvis du har spørgsmål til din personlige efterløn og efterlønsordning.

Din sagsbehandler i a-kassen kan undersøge dine personlige forhold vedrørende indbetalinger, tilmelding, pensionsordninger mv., hvormed du kan skrue din løsning sammen, så den passer til dine ønsker, og så der ikke opstår nogle overraskelser.

Komplet guide om efterløn - Læs om alt, du bør vide om din efterløn → (1)

Indholdsfortegnelse

  • 1 Hvad er efterløn?
  • 2 Efterløn beregner – 3 konkrete eksempler
  • 3 Hvornår kan jeg gå på efterløn?
  • 4 Udbetaling af efterløn – Hvor meget kan jeg få?
  • 5 Modregning i efterløn
  • 6 Efterløn og skattefri præmie
  • 7 Bliver efterløn udbetalt skattefrit?
  • 8 Hvor meget opsparet efterløn har jeg?
  • 9 Udbetaling af efterløn ved 65 år
  • 10 Udbetaling af ikke-brugt efterløn
  • 11 Efterløn og alder – Få et overblik
  • 12 Efterløn og arbejde
  • 13 Arbejdsløs og efterløn
  • 14 Seniorjob og efterløn
  • 15 Flexjob og efterløn
  • 16 Efterløn og pension
  • 17 Hvordan foregår indbetaling til efterløn?
  • 18 Hvornår stopper indbetaling til efterløn?
  • 19 Udbetaling af efterløn før tid
  • 20 Hvordan foregår afholdelse af ferie inden efterløn?

Hvad er efterløn?

Efterløn er en slags tilbagetrækningsydelse. Hvis du kort fortalt lever op til tre krav, kan du gå på efterløn, før du når folkepensionsalderen. Grundlæggende set skal du dels have nået din personlige efterlønsalder, dels skal du have betalt til efterlønsordningen i et givent antal år, og dels skal du være medlem af en a-kasse, når du går på efterløn.

I løbet af guiden kommer vi ind på alle tænkelige spørgsmål vedrørende efterløn – vi ser bl.a. på, hvornår du kan gå på efterløn, hvor mange penge du kan få udbetalt på efterløn, hvor længe du skal betale til ordningen og meget andet.

Du kan være fuldtids- eller deltidsforsikret og dermed modtage et sted mellem 12.000-18.000 kr. om måneden i efterløn; afhængig af diverse forhold, som vi kommer nærmere omkring ned gennem guiden.

Efterløn beregner – 3 konkrete eksempler

Når du skal beregne din efterløn, så er det svært at give et specifikt bud på, hvor meget du kommer til at få, da det afhænger af en række faktorer. Det kan være tilbagetrækningsalder, fødselsår, om du er helt- eller delvist forsikret mv.

I dette afsnit kommer vi derfor med 3 forskellige men konkrete eksempler på, hvor meget man kan få i efterløn afhængig af bl.a. førnævnte faktorer.

Eksempel #1: I første eksempel tager vi udgangspunkt i, at du er født den 1. juli 1959 eller senere. Vi går derudover ud fra, at bruttoværdien af din kapitalpension eller aldersopsparing ved efterlønsalderen er 200.000 kr. Derudover går vi ud fra, at du intet får hverken under eller efter efterlønsperioden af rate- og livslang pension. Sidst men ikke mindst tager vi udgangspunkt i, at du har arbejdet 0 timer pr. måned i din efterlønsperiode.

Du får: 218.392 kr. om året medregnet fradrag for pensioner

Eksempel #2: I andet eksempel antager vi, at du også er født den 1. juli 1959 eller senere, men at du har en kapital- eller aldersopsparing på kun 100.000 kr. Derudover går vi ud fra, at du ikke får noget andet udbetalt, men at du arbejder 10 timer pr. måned med en timeløn på 150 kr., mens du er på efterløn.

Du får: 213.785 kr. om året medregnet fradrag for pensioner og arbejde

Eksempel #3: I tredje og sidste eksempel går vi ud fra, at du slet ingen pensionsopsparinger har ud over din efterløn. Vi antager også, at du heller ikke arbejder under din efterlønsperiode overhovedet. Slutteligt tager vi udgangspunkt i, at du i dette eksempel er født mellem andet halvår af 1956 og til udgangen af 1958.

Du får: 206.016 kr. om året, hvis du går på efterløn, mens der er mere end tre år tilbage til din folkepensionsalder. Ellers får du 226.392 kr. om året, hvis du går på efterløn, når der er under tre år tilbage, før du kan gå på folkepension.

Hvis du ønsker at udregne din helt egen unikke sats, så kan du bruge den officielle beregner til efterløn på Star.dk, som er hjemmesiden for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Hvornår du kan gå på efterløn, afhænger af en række faktorer, hvilket gør det dybt individuelt. Generelt set gælder reglen om, at jo yngre du er, desto senere kan du gå på efterløn.

Det er dermed din fødselsdato, som har afgørende betydning for, dels hvornår du kan gå på efterløn, dels i hvor lang tid du kan være på efterløn.

De mest lempelige regler gælder for personer, som er født før 1. januar 1954:

  • Disse personer kan gå på efterløn, når de er fyldt 60 år
  • Deres folkepensionsalder er tilsvarende fem år højere og dermed 65 år
  • Personerne kan modtage efterløn i fem år

De mindst lempelige regler gælder for personer, som er født i 1975 eller derefter:

  • Personer, som er født efter 1975, kan gå på efterløn, når de er 67,5 år gamle
  • Vedkommende kan gå på folkepension tre år efter, hvormed de er 70,5 år gamle
  • Personerne har dermed ret til udbetaling af efterløn i tre år

Vær opmærksom på, at efterlønsalderen og tilhørende krav og regler bliver genvurderet og evt. korrigeret løbende. I øjeblikket skal efterlønsalderen tages op igen i 2020, hvorefter den bliver genvurderet hvert 5. år.

Grunden til, at efterlønnen som udgangspunkt skal genvurderes af politikerne efter en årrække, er, at vi danskere hele tiden bliver ældre og ældre. For at få råd til den demografiske udvikling bliver efterløns- og folkepensionsalderen derfor korrigeret tilsvarende.

Udbetaling af efterløn – Hvor meget kan jeg få?

Et af de spørgsmål, der går igen for de fleste danskere, der er i gang med eller har sparet op til efterløn, er spørgsmålet ’Hvor meget kan jeg få i efterløn?’. Det forsøger vi at komme lidt nærmere i dette afsnit, selvom dette emne også er meget individuelt.

Vi kan starte med at kigge på den højst mulige sats for efterløn pt. I 2019 gælder det, at den højeste ydelse, du kan modtage, svarer til gældende maksimale dagpengesats. Det vil altså sige, at du højst kan få udbetalt 18.886 kr. brutto om måneden i efterløn i 2019.

Denne sats er gældende, hvis du er fuldtidsforsikret. Er du derimod kun deltidsforsikret, så er den maksimale sats til gengæld kun på 12.577 kr. brutto pr. måned – nogenlunde svarende til kontanthjælp.

Størrelsen på dine udbetalinger af efterløn er dog også afhængig af en række andre faktorer; herunder gælder det bl.a., hvornår du vælger at gå på efterløn, hvor meget du arbejder, om du i det hele taget arbejder, samt hvordan dine pensionsforhold tager sig ud.

Hvis du hører blandt de danskere, der er født før 1. juli 1959 og samtidig vælger at gå på efterløn, før du lever op til udskydelsesreglen, så kan du imidlertid højst får udbetalt et beløb svarende til 91 % af den højeste dagpengesats.

(Video) The Retirement Gamble (full documentary) | FRONTLINE

I 2019 svarer dette beløb derfor til 17.168 kr. brutto pr. måned, såfremt du er fuldtidsforsikret. For deltidsforsikrede vil satsen hedde 11.445 kr. brutto pr. måned.

Din efterløn kan blive sat ned, hvis du har tilmeldt dig efterløn via den såkaldte fortrydelsesordning.

Størrelsen på reduktionen ligger pt. på 2 % af den højeste gældende dagpengesats for hvert år og måned, du ikke har betalt bidrag til efterløn i forhold til, hvornår og hvor meget du ville have betalt til den normale tilmelding.

I 2019 vil det dermed svare til, at du får reduceret satsen for din efterløn med 377,66 kr. brutto pr. måned, hvis du mangler et helt års bidragsbetaling. Ydermere vil den blive reduceret med 31,47 kr. brutto pr. måned for hver månedlig bidragsbetaling, du mangler.

Flere kriterier for at få den fulde efterlønssats for fuldtidsforsikrede:

  • Du skal som minimum have været under en fuldtidsforsikring i samlet set 10 år inden for de seneste 15 år
  • Ud af de 10 år skal du have været fuldtidsforsikret i minimum 52 år lige op til den dag, du ønsker at gå på efterløn

OBS: Du vil modtage den samme sats og dermed en ensartet og sikker sats for din efterløn i al den tid, du rent faktisk er på efterløn.

Ønsker du at dykke mere ned i efterlønssatser og størrelsen på din unikke efterlønssats, så kan du med fordel tale med din a-kasse, da de er inde i din personlige sag.

Komplet guide om efterløn - Læs om alt, du bør vide om din efterløn → (2)

Modregning i efterløn

Du kan komme ud for, at der laves modregninger i din efterløn. Dette kan skyldes forskellige ting. Som vi var lidt inden på i afsnittet herover, så kan du bl.a. få reduceret størrelsen på udbetalingerne af din efterløn med 2 % af den højeste dagpengesats – det sker, hvis du er tilmeldt efterlønnen via fortrydelsesordningen.

Derudover kan der forekomme en modregning i din efterløn, hvis du får udbetalt arbejdsmarkedspension, samtidig med at du modtager udbetaling fra din efterløn.

Hvis du er født efter 1. januar 1956, så vil samtlige pensionsordninger blive modregnet i din efterløn – der kan dog højst modregnes 64 % af det beløb, du egentlig ville modtage i arbejdsmarkedspension.

Sidst men ikke mindst er der en række indtægter, der bliver modregnet direkte i din efterløn, hvis de er aktuelle, mens du har trukket dig tilbage og modtager din efterløn

Disse indtægter begrænser sig ikke til nedenstående, men kan bl.a. være følgende:

  • Fratrædelsesgodtgørelse
  • Løn fra almindeligt arbejde
  • Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
  • Løn under ferie
  • Feriegodtgørelse
  • Indtægter fra såkaldte borgerlige ombud samt private og offentlige job, som ikke bliver betragtet som almindeligt arbejde. I dette tilfælde kunne det være bestyrelsesarbejde
  • Pensionsudbetalinger
  • Udbetalinger fra LD eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Hvis du vil være 100 % sikker på, at du ikke bliver modregnet noget i din efterløn, så sørg for først og fremmest have styr på ovenstående forhold, og drøft derefter sagen med dit pensionsselskab eller a-kasse, som kan hjælpe dig med at danne et komplet overblik over faldgruberne.

Efterløn og skattefri præmie

Hvis du opfylder visse betingelser, så har du mulighed for at opnå en skattefri præmie i din efterløn. I dette afsnit ser vi nærmere på førnævnte betingelser, samt hvor meget du kan få i skattefri præmie på efterløn.

Generelt set skal du opfylde den såkaldte 2 års-regel for at blive berettiget til den skattefri præmie. 2 års-reglen går ud på, at du skal vente med at gå på efterløn til minimum to år efter dit individuelle efterlønsbevistidspunkt.

Er du fuldtidsforsikret, så skal du i denne toårsperiode have haft arbejdet minimum 3.120 timer, som også skal være indberette til indkomstregistret. Alternativt skal du i samme periode have haft drevet selvstændig virksomhed i det, man betegner som væsentligt omfang.

Har du været på sygedagpenge i løbet af perioden, så medregnes denne tid også i de 3.120 timer.

Hvor meget kan jeg så få i skattefri præmie?

Reglerne for den skattefri præmie på efterløn er bygget op således, at du opbygger præmieportioner i takt med, at du arbejder flere og flere timer. Nærmere bestemt opnår du en præmieportion for hver 481 løntimer, du har haft.

Ligeledes gælder det her, at det tæller med i timerne, hvis du har haft arbejdet i en godkendt selvstændig virksomhed eller har været på sygedagpenge i perioden.

Den maksimale mængde timer og præmieportioner, du kan opbygge, ligger på 5.772 løntimer svarende til 12 præmieportioner.

Hvis du når op på det højeste antal for arbejdstimer, så skal du tage højde for, at du kan få foretaget fradrag for timerne, hvis du har fået udbetalt efterløn eller dagpenge.

Det kan du optjene: Hver af de maksimale 12 præmieportioner svarer til en skattefri præmie på 13.584 kr., hvis du er fuldtidsforsikret. Dermed kan din skattefri efterlønspræmie højst nå op på 163.008 kr., når du er nået på de maksimale løntimer.

Sådan foregår udbetalingen af præmien: Rent lavpraktisk er det din a-kasse, som udbetaler præmien kontant og som en engangsudbetaling, når du når til din gældende folkepensionsalder.

Bliver efterløn udbetalt skattefrit?

Efterløn bliver som udgangspunkt ikke udbetalt skattefrit. Du betaler skat af såvel udbetalinger af din efterløn og eventuelle andre pensionsordninger.

skat.dk kan du udregne, hvad du kan forvente af fradrag og skattebetalinger af din efterløn, baseret på tal fra din forskudsopgørelse.

Som vi var inde på i afsnittet ovenfor, så er der dog nogle forhold, der kan gøre, at du kan opnå en skattefri præmie på din efterløn – denne kan du selvfølgelig benytte dig af, hvis du ønsker at leve op til kriterierne i 2 års-reglen.

Generelle vilkår for skat af efterløn:

  • Du får løbende fradrag for dine egne indbetalinger til efterløn
  • Du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag, når du får udbetalt efterløn
  • Du betaler som udgangspunkt almindelig indkomstskat af din efterløn, hvilket typisk ligger på omkring 38-39% afhængig af, hvor i landet du bor

OBS: Vær opmærksom på, at du naturligvis først betaler skat af din efterløn, efter at dine fradrag er blevet regnet fra. Har du tidligere været ledig og modtaget dagpenge, så kan du forvente nogenlunde samme indkomstniveau, når du er på efterløn – dog med forbehold for eventuelle individuelle forhold såsom skattefri præmie.

Hvor meget opsparet efterløn har jeg?

Det er svært at give et præcist svar på, hvor meget du har opsparet eller indbetalt til efterløn efterhånden, da dette er et dybt individuelt forhold.

Du kan dog læse afsnittet længere oppe, hvor vi er inde på størrelsen på udbetalingerne af efterløn, samt hvor længe du skal bidrage til efterlønsordningen med indbetalinger for at leve op til kriterierne.

(Video) THOR LOVE AND THUNDER BREAKDOWN! Easter Eggs & Details You Missed!

Hvis du vil vide mere om din personlige situation i forhold til efterløn, eller hvordan din efterløn saldo ser ud, så anbefaler vi, at du kontakter din a-kasse og aftaler et personligt møde, da de kan hjælpe dig med at få et overblik over din efterløn.

Udbetaling af efterløn ved 65 år

Hvis du ønsker at vente med at gå på efterløn og dermed først få din udbetaling af efterløn ved 65 år, så kan du opnå visse fordele. Det drejer sig primært om den skattefri præmie på efterløn, som vi har været omkring længere oppe i denne guide.

Der gælder forskellige regler for, hvornår du kan gå på efterløn, afhængig af hvornår du er født. Dit fødselsår kan derfor betyde, at du først kan få din udbetaling af efterløn ved 65 år.

Dette kan du snakke med din a-kasse om for at være helt sikker, eller du kan gå længere op i guiden og læse afsnittet ’Hvornår kan jeg gå på efterløn?’

Udbetaling af ikke-brugt efterløn

Din a-kasse kan foretage en udbetaling af ikke-brugt efterløn til dig, hvis du f.eks. fortryder til tilmelding til ordningen og ønsker at melde dig ud.

Ordlyden er kort sagt, at efterlønsbidragene er dine penge, og derfor har du også ret til at få dem retur, hvis du ikke længere ønsker at være en del af ordningen.

Hvis du vil modtage dine indskudte midler skatte- og afgiftsfrit, så skal du dog være opmærksom på, at pengene skal skydes ind i din pensionsopsparing. Vær derudover opmærksom på, at hvis det drejer sig om en aldersopsparing, så gælder der visse regler for afgifter og beskatning.

A-kassen kan i enkelte tilfælde udbetale dine efterlønsbidrag kontant i stedet for – her skal du dog betale skat og afgift, og der skal gælde visse forhold.

Du kan få udbetalt de penge, du har indbetalt til efterlønsordningen, hvis:

  • Du bliver tilkendt førtidspension
  • Du når til din efterlønsalder, stopper med at indbetale dine efterlønsbidrag og samtidig ikke har et efterlønsbevis eller modtager efterløn
  • Du når til din efterlønsalder, og du fravælger ordningen – dette skal ske skriftligt
  • Du emigrerer til et andet land
  • Du har indbetalt så lavt et beløb, der svarer til eller er mindre end 7 x dagpengesatsen, som i 2019 ligger på 6.097 kr.

Det er også en mulighed, at din a-kasse fuldstændig automatisk kan udbetale din efterløn kontant – forskellen her ligger altså i, at du ikke aktivt søger om at ophøre med et indbetale til ordningen og få udbetalt pengene.

Du får udbetalt dine penge kontant og automatisk, hvis:

  • Du når til din folkepensionsalder og på intet tidspunkt har fået udbetalt efterløn og ej heller har optjent din skattefri præmie på efterløn – der er mulighed for dispensation for reglen om skattefri præmie, hvis dit efterlønsbidrag netto er mindre end den pågældende skattefri præmie
  • Du dør tidligere, end din ret til at modtage efterløn slutter. Hvis du ikke har modtaget efterløn eller optjent din skattefri præmie, så udbetaler a-kassen pengene til dødsboet
  • Du af andre årsager ikke har ret til at få udbetalt efterløn

OBS: Vær altid opmærksom på, at hvis du vælger at få overført dine hidtidige bidrag til efterlønspuljen til din pension, eller hvis de bliver udbetalt kontant, så mister du både retten til seniorjob og fleksydelse. Derudover har du i sagens natur ikke mulighed for at optjene din skattefri præmie, da denne kun er gældende for personer, som rent faktisk anvender efterlønsordningen.

Efterløn og alder – Få et overblik

Din alder har en betydning for, hvornår du kan trække dig tilbage på efterløn. Som vi også har været lidt inde på tidligere i guiden, så gælder det, at jo tidligere du er født, desto tidligere kan du gå på efterløn.

Er du født efter den 1. januar 1963, så vil det generelt forholde sig sådan, at du kan gå på efterløn tre år før, du når din egen gældende folkepensionsalder. Denne vil så variere yderligere afhængig af dit fødselsår.

Herunder kan du se en liste, der viser, hvornår du kan gå på efterløn, hvis du er født før 1. januar 1963:

  • Født før 1954: Du kan gå på efterløn som 60-årig
  • Født mellem 1. januar 1954 – 30. juni 1954: Du kan gå på efterløn som 60½-årig
  • Født mellem 1. juli 1954 – 31. december 1954: Du kan gå på efterløn som 61-årig
  • Født mellem 1. januar 1955 – 30. juni 1955: Du kan gå på efterløn som 61½-årig
  • Født mellem 1. juli 1955 – 31. december 1955: Du kan gå på efterløn som 62-årig
  • Født mellem 1. januar 1965 – 30. juni 1956: Du kan gå på efterløn som 62½-årig
  • Født mellem 1. juli 1956 – 31. december 1958: Du kan gå på efterløn som 63-årig
  • Født mellem 1. januar 1959 – 30. juni 1959: Du kan gå på efterløn som 63½-årig
  • Født mellem 1. juli 1959 – 31. december 1962: Du kan gå på efterløn som 64-årig

Er du født senere, kan du som bekendt først gå på efterløn tre år før din pensionsalder. Mht. folkepensionsalderen, så bliver den løbende reguleret – typisk hvert 5. år. I 2019 ligger den på 68 år. Det betyder, at hvis du er født efter 1. januar 1963, så kan du gå på efterløn som 65-årig.

Vær dog opmærksom på, at den formentlig vil blive hævet en anelse løbende pga. den demografiske udvikling, hvor vi som samfund får en overvægt af ældre i forhold til antallet af personer i den arbejdsduelige alder.

Komplet guide om efterløn - Læs om alt, du bør vide om din efterløn → (3)

Efterløn og arbejde

Hvis du sidder inde med spørgsmålet ’Må man arbejde, når man er på efterløn?’, så er det korte svar: Ja, det må man godt.

Reglerne for arbejde og efterløn er i sig selv relativt simple. Du må arbejde alt det, du vil, mens du går på efterløn.

Dér, hvor det bliver mere kompliceret, er, når vi taler om økonomien og fradrag i forholdet mellem efterløn og arbejde.

For selvom du må arbejde så meget, du har lyst til, og være på efterløn samtidig, så bliver pengene fra dit lønnede arbejde modregnet i dine efterlønsudbetalinger.

Det er et forholdsvis tungt og kompliceret emne, så vi kommer ikke helt i dybden i denne guide – men du får et grundlæggende overblik over økonomien. Hvis du vil være helt sikker på reglerne i din situation, så tal evt. med din a-kasse.

Hvis du er har et såkaldt kontrollabelt arbejde – det er grundlæggende set almindeligt lønnet arbejde -, så ser reglerne således ud:

Hvis du har en timeløn over 241,73 kr., så bliver der fradraget i din efterløn time for time svarende til lønnen – Har du f.eks. arbejdet 10 timer til 300 kr. i timen, så har du tjent 3.000 kr. og dermed modregnet 10 timer i din efterløn svarende til de 3.000 kr.

Hvis du har en timeløn på mellem 117,67 kr. – 241,73 kr., så modregner man ikke krone for krone, men derimod omregner man til timer svarende til de 241,73 kr. i timen – Det betyder f.eks., at hvis du har en timeløn på 200 kr. og arbejder 10 timer, så har du tjent 2.000 kr.

Dividerer man de 2.000 kr. med de 241,73 kr. i timen, så får man ca. 8,27 timer. Og det vil altså være denne mængde timer, du bliver fratrukket i din efterløn frem for 10 timer á 200 kr.

Hvis du har en timeløn på under 117,67 kr., så gælder samme regler som oven for, bortset fra at man runder din egentlige timeløn på til 117,67 kr., hvormed du i princippet mister penge, da du bliver fratrukket time for time i din efterløn svarende til 117,67 kr.

Der gælder et lempeligere fradrag, hvis du tjener under de 241,73 kr. i timen. Du skal dog være opmærksom på, at dette fradrag kun gælder op til en indkomst på 39.096 kr. i løbet af et kalenderår.

Arbejdsløs og efterløn

Der gælder en række regler vedr. beskæftigelse og efterløn – dog er det muligt at overgå til efterløn, selvom du er ledig; du skal blot opfylde visse betingelser.

Disse ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor vi bl.a. kommer omkring de såkaldte beskæftigelseskrav og indkomstkrav.

Uanset om du skal opfylde det ene eller andet krav, så gælder det for begge dele, at du opfylder enten beskæftigelseskravet eller indkomstkravet, hvis du går arbejdsløs, men har ret til dagpenge på det tidspunkt, du ønsker at gå på efterløn.

(Video) How Do We Handle Hard Times in Life? Sadhguru Answers

Ovenstående gør sig også gældende, hvis du har været arbejdsløs tidligere, og din dagpengeret ikke er udløbet endnu.

Beskæftigelseskrav:

Beskæftigelseskravet er aktuelt for dig, der førhen har modtaget dagpenge, men som ikke længere har ret til at modtage dagpenge.

Du skal fortsat have timer stående til rådighed på din beskæftigelseskonto, som du fik oprettet, mens du var arbejdsløs.

Du opfylder beskæftigelseskravet, når du har arbejdet i minimum 1.924 timer inden for de seneste tre år. Det svarer rundt regnet til et år med arbejde på fuldtid. Hvis du kun er deltidsforsikret i forbindelse med din efterløn, så ligger kravet på 1.258 timer i tilsvarende periode.

Indkomstkrav:

Har du ikke tidligere modtaget dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed, så bliver indkomstkravet aktuelt for dig i stedet for beskæftigelseskravet.

Indkomstkravet gælder også, hvis du tidligere har modtaget dagpenge, men din dagpengeret er udløbet, og du samtidig ikke har flere timer på din beskæftigelseskonto, som du fik opretter under din arbejdsløshed.

Hvor man under beskæftigelseskravet regner i løntimer, så ser man mere på konkret indkomst, når det gælder indkomstkravet. Derfor skal du pr. 2019 have tjent minimum 233.376 kr. inden for de seneste tre år.

Vær dog opmærksom på, at man maksimalt medregner 19.448 kr. pr. måned – al indkomst derover er dermed spild lige i dette henseende. De 19.448 kr. svarer til, at du har tjent minimummet på 233.376 kr. på 12 måneder.

Ligesom med beskæftigelseskravet, så er indkomstkravet for deltidsforsikrede også reduceret. Er du deltidsforsikret, skal du pr. 2019 derfor kun tjene minimum 155.580 kr. inden for de seneste tre år, mens der maksimalt kan medregnes 12.965 kr. om måneden.

Særlige regler efter 50 år:

Hvis du mister din ret til dagpenge, og er du fyldt 50 år, så kan du alligevel gå på efterløn, selv hvis du ikke kan indfri hverken beskæftigelseskravet eller indkomstkravet.

Du kan gå på efterløn alligevel, hvis du:

  • Har ret til at gå på efterløn den dag, nu når til den lovbestemte efterlønsalder
  • Mister din ret til dagpenge, efter du er fyldt 50 år

Som altid anbefaler vi, at du kontakter din jobkonsulent eller a-kasse, hvis du har behov for individuel rådgivning på området – dermed kan du have mere hånd i hanke med, om du lever op til et af de to krav i dette afsnit; og hvis ikke, hvor meget du så mangler at arbejde eller tjene for at nå derop.

Seniorjob og efterløn

Læs her om hvordan seniorjob påvirker din efterløn.

Hvad er et seniorjob i det hele taget?

Et seniorjob er et særligt job til dig, som ønsker at fortsætte arbejdet, selvom du er nået til efterlønsalderen. Det er din kommune, som i samarbejde med dig fastsætter både omfang og indhold af arbejdet.

Du har ret til at få tilbudt et job, som foregår på overenskomstmæssige vilkår, og kommunen har samtidig pligt til at skaffe dig et job i den kommune, du bor i.

Hvis du ønsker at job på fuldtid, så skal du være fuldtidsforsikret mht. din efterløn, mens deltidsarbejde kun kræver deltidsforsikring.

Du skal selv leve op til et par enkelte kriterier for at kunne få tilbudt et seniorjob:

  • Du skal være tilmeldt efterlønsordningen
  • Du skal opfylde anciennitetskravet til efterløn
  • Du skal fortsat betale din del til efterlønsordningen, også kaldet efterlønsbidraget

Hvornår kan jeg få et seniorjob?

Hvornår har du så ret til et seniorjob, og hvornår kan du søge det? Grundlæggende set har du ret til at få tilbudt et seniorjob af din kommune, når du er tilmeldt efterlønsordningen, og når din ret til dagpenge udløber maksimum fem år før, du når til efterlønsalderen.

Du skal desuden have haft brugt hele din ret til dagpenge – altså have fået udbetalt dagpenge i en hel dagpengeperiode -, før du kan få tilbudt et seniorjob. Her gælder det også, at du skal have brugt din forlængelse af dagpengeretten, hvis det har været aktuelt for dig.

Det er din egen pligt at ansøge kommune om et seniorjob. Dette kan du allertidligst gøre, når der er tre måneder til, at din dagpengeret udløber. Der er dog også en tidsfrist på efter udløbsdatoen; kommunen skal nemlig have modtaget din ansøgning senest to måneder efter denne.

Sidst men ikke mindst har din kommune pligt til at tilbyde dig et passende seniorjob, der lever op til dine ønsker og forventninger, allersenest to måneder efter, du har ansøgt om det. De har desuden pligt til at tilbyde dig et seniorjob tidligst ved udgangen af din dagpengeret.

Hvordan får jeg et seniorjob?

At ansøge om og få et seniorjob er en enkel men lidt længere proces, som tager meget spalteplads at beskrive her i guiden – kort fortalt har du selv ansvaret for at søge om jobbet, og det gør du gennem din kommune.

Det vil samtidig være kommunen, der kan rådgive og vejlede dig i, hvordan processen rent lavpraktisk ser ud for dig, da det kan svinge lidt fra kommune til kommune.

Tag derfor fat i din telefon og ring til din kommune, når det begynder at blive aktuelt, og spørg så ind til, hvordan de plejer at håndtere seniorjobs, samt hvordan du skal gribe det an.

Hvad skal jeg være opmærksom på derudover?

Her slutteligt kommer vi med et par gode råd, du kan bruge, og som du bør være opmærksom på, når du skal ansøge om eller i gang med et seniorjob.

Først og fremmest skal du huske, at hvis du venter med at ansøge om et seniorjob, når du rent faktisk har mistet din dagpengeret, så kan du først modtage løn for jobbet, når du rent faktisk har fået tildelt et seniorjob af din kommune.

Da du samtidig ikke er berettiget til dagpenge, fordi din dagpengeret er opbrugt, så modtager du ingenting i den mellemliggende periode.

Dernæst er det også værd at vide, at du stadig har mulighed for at tiltræde i et såkaldt almindeligt job, selvom du er begyndt i et seniorjob. Det kan blive aktuelt, hvis du ønsker at tjene flere penge igen, før du gå på efterløn eller pension.

Hvis du stopper i dit seniorjob og overgår til regulært arbejde, så kan du opnå ret til et seniorjob igen senere hen, så længe at din ansættelse i det almindelige job stopper, før du når til efterlønsalderen.

Komplet guide om efterløn - Læs om alt, du bør vide om din efterløn → (4)

Flexjob og efterløn

Når vi taler efterløn og flexjob, eller fleksjob, som det officielt kaldes, så er det ikke muligt for dig at gå på efterløn, mens du er under fleksjobordningen.

Det betyder med andre ord, at hvis du enten har et fleksjob eller står til rådighed for sådan et, kan du ikke modtage efterløn.

Du kan derimod modtage en såkaldt fleksydelse, som på sit højeste kan gå op til 200.868 kr. om året, og dermed altså er noget lavere end efterlønnen.

Du kan maksimalt få fleksydelse i fem år, og du kan tidligst modtage den som 60-årig, hvilket forudsætter, at du er født før 1954.

Efterløn og pension

Hvis du går på efterløn og er født efter 1. januar 1956, så bliver dine pensioner blive fratrukket din efterlønsydelse.

Samtlige dine pensionsordninger vil reducere efterlønnen med op til 64% af selve pensionsudbetalingen, forudsat at du rent faktisk modtager udbetalinger fra den eller de pensionsopsparinger samtidig med efterlønsudbetalingerne.

Både private pensionsopsparinger og arbejdsmarkedspensioner vil reducere din efterløn, og vilkårene varierer bl.a. ud fra, hvornår du er født.

Vi har samlet et par eksempler på modregninger til dig herunder:

Eksempel #1: Du er født efter 1. januar 1956, og du har en pension med depotværdi fra et ansættelsesforhold – det kan f.eks. være en aldersopsparing. Hvis pensionen ikke udbetales, eller hvis du får den udbetalt som et engangsbeløb, så bliver 4% af depotbeholdningen før skat trukket fra din efterløn. Det samme gælder, hvis du får den udbetalt løbende.

Eksempel #2: Du er født efter 1. januar 1956, og du har en livsvarig pension uden depotværdi, enten fra et job eller som privat pensionsordning. Får du pensionen udbetalt på en gang, så fratrækkes 64% af den såkaldt ’forventede årlige pension’ i din efterløn, og det samme gælder, hvis du får den udbetalt løbende.

Eksempel #3: Du er født før 1. januar 1956, og du har ikke udskudt din overgang til efterløn med mindst to år, fra du kan gå på efterløn. Dermed bliver stort set alle dine pensionsordninger fratrukket i din efterløn. Du har en livsvarig pension fra et ansættelsesforhold eller som privat ordning. Hvis din pensions udbetales løbende, så trækker man 50% af din brutto udbetalte pension fra i din efterløn. Får du udbetalt pensionen på én gang, så er det mere kompliceret; i så fald udregner man først 80% af den forventede årlige pension, hvorefter man fratrækker bundfradraget på 16.000 kr. årligt. Hernæst tager man 60% af dette resultat, og det er så dette beløb, man fratrækker i din efterløn.

Du kan altid kontakte din a-kasse eller dit pensionsselskab for at høre mere om dine muligheder, så du ved, om og hvor mange penge du potentielt set går glip af ved at få udbetalt pension samtidig med efterløn.

Hvordan foregår indbetaling til efterløn?

Det er forholdsvist simpelt at tilmelde dig efterlønsordningen og begynde at lave indbetalinger dertil. Det foregår via din a-kasse, som du i øvrigt også skal være medlem af alligevel for overhovedet at få ret til efterløn.

Du kontakter din a-kasse og gør dem opmærksom på, at du gerne vil tilmelde dig efterlønsordningen. De klarer resten for dig, og derefter skal du indbetale et bidrag hver måned i maksimalt 30 år for at få ret til efterløn.

Du skal senest gå i gang med indbetalingerne, når du fylder 30 år. Hvis du ønsker at være fuldtidsforsikret, så ligger bidragsydelsen pr. 2019 på 508 kr. pr. måned, mens deltidsforsikrede skal indbetale 338 kr. pr. måned.

Du kan snakke nærmere med din a-kasse om, hvilke former for arbejde og arbejdsløshedsydelser, der kan være med til at bidrage til dine indbetalinger. Der kan f.eks. være begrænsninger på arbejde i udlandet, men det kan du få mere vejledning i hos din a-kasse.

Hvornår stopper indbetaling til efterløn?

Dine indbetalinger til efterlønsordningen stopper den dag, du har opnået den gældende mængde år og indbetalinger, der gælder for din aldersgruppe. Det svinger nemlig lidt, alt efter hvornår du er født.

Groft set er det delt op i fire forskellige grupperinger; hhv. for personer født før 1. marts 1952, mellem 1. marts 1952 og 31. december 1958, mellem 1. januar 1959 og 31. december 1975 samt mellem 1. januar 1976 og 31. december 1977.

Herunder kan du se en kort oversigt over specifikationerne for de enkelte aldersgrupper:

  • Født før 1. marts 1952: Du skal hele tiden have været medlem af en a-kasse senest fra 31. marts 1992. Dette skal have fortsat, til du når op til efterlønsalderen. Du skal samtidig have betalt alle dine efterlønsbidrag senest fra 1. april 1999
  • Født mellem 1. marts 1952 og 31. december 1958: Du skal hele tiden have været medlem af en a-kasse senest fra 1. april 1999, og du skal fortsætte, til du når din efterlønsalder. Derudover skal du have været medlem af en a-kasse i minimum 20 ud af de seneste 25 år. Her gælder det også, at du skal have betalt alle dine efterlønsbidrag uafbrudt senest fra 1. april 1999
  • Født mellem 1. januar 1959 og 31. december 1975: Du skal uafbrudt have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag senest fra 1. januar 2008. Du skal også her have betalt minimum indtil, du når efterlønsalderen, eller i minimum 25 år. Du kan dog nøjes med minimum 20 års indbetalinger i stedet for 25, hvis du er født før den 1. juli 1964, og hvis du samtidig har betalt indbetalinger til efterlønsordningen senest fra 1. april 1999
  • Født mellem 1. januar 1976 og 31. december 1977: I dette tilfælde skal du have været medlem af en a-kasse og samtidig foretaget dine efterlønsbidrag i minimum 30 år, og senest fra du fyldte 32 år

Er du født efter 31. december 1977 gælder der andre regler, som du kan høre nærmere om hos din a-kasse.

Udbetaling af efterløn før tid

Hvis du af den ene eller anden grund fortryder, at du har indbetalt til efterlønsordningen og ønsker at få pengene retur, fordi du alligevel ikke vil gå på efterløn, så er dette muligt. Det kan ske på forskellige måder, som vi kigger lidt nærmere på i dette afsnit.

Først og fremmest er der den nemmeste løsning, som er, at du får dine indbetalte penge direkte udbetalt til din NemKonto. Dette kræver dog, at du har betalt til ordningen i under et år, så det gælder nok de færreste læsere – men det er dog en mulighed. Vær blot opmærksom på, at du selvfølgelig skal betale skat af pengene, når de bliver sat til udbetaling.

Hvis du har indbetalt til efterlønsordningen i mere end et år, så vil dine penge typisk blive overført til en eller flere af dine pensionsordninger. Det vil oftest være til dit pensionsselskab, men det kan også blive overført til din bank, hvis du har en pensionsordning hos dem. Dette aftaler du blot med din bank eller dit pensionsselskab.

Sidst men ikke mindst kan du også få pengene udbetalt, hvis du er nået til efterlønsalderen, men ikke ønsker at gøre brug af efterlønsordningen alligevel.

For at igangsætte fortrydelsen af din tilmelding til efterlønsordningen og dermed få pengene retur, så skal du kontakte din a-kasse, som hjælper dig med opgaven.

Komplet guide om efterløn - Læs om alt, du bør vide om din efterløn → (5)

Hvordan foregår afholdelse af ferie inden efterløn?

Dette emne er forholdsvist enkelt, da du ikke må modtage feriepenge, mens du er på efterløn. Så det eneste, du skal gøre, er at afholde din ferie og dermed få udbetalt dine ubrugte feriepenge, inden du går på efterløn.

Lad os f.eks. antage, at du vil gå på efterløn 1. august og har optjent en måneds ferie. I dette tilfælde kan det give mening at bede din arbejdsgiver om at lade dig holde en måneds ferie fra og med 1. juli. Så overgår du direkte fra afholdelse af ferie til efterløn.

Hvis det ikke kan lade sig gøre at bruge alle dine feriedage lige op til starten af din efterlønsperiode, så kan du også sagtens afholde ferie et stykke tid forinden, og så arbejde lidt igen, og så gå på efterløn.

Men pointen er bare, at du skal sørge for at bruge dine feriepenge eller feriedage, før du går på efterløn, da du ellers ikke kan få dem udbetalt.

på, hvornår du kan gå på efterløn, hvor mange penge du kan få udbetalt på efterløn, hvor længe du skal betale til ordningen og meget andet.. Sidst men ikke mindst tager vi udgangspunkt i, at du har arbejdet 0 timer pr.. Derudover går vi ud fra, at du ikke får noget andet udbetalt, men at du arbejder 10 timer pr.. Ellers får du 226.392 kr.. Størrelsen på dine udbetalinger af efterløn er dog også afhængig af en række andre faktorer; herunder gælder det bl.a., hvornår du vælger at gå på efterløn, hvor meget du arbejder, om du i det hele taget arbejder, samt hvordan dine pensionsforhold tager sig ud.. Du skal som minimum have været under en fuldtidsforsikring i samlet set 10 år inden for de seneste 15 år Ud af de 10 år skal du have været fuldtidsforsikret i minimum 52 år lige op til den dag, du ønsker at gå på efterløn. Sidst men ikke mindst er der en række indtægter, der bliver modregnet direkte i din efterløn, hvis de er aktuelle, mens du har trukket dig tilbage og modtager din efterløn. Der gælder forskellige regler for, hvornår du kan gå på efterløn, afhængig af hvornår du er født.. Dette kan du snakke med din a-kasse om for at være helt sikker, eller du kan gå længere op i guiden og læse afsnittet ’Hvornår kan jeg gå på efterløn?’. Er du født efter den 1. januar 1963, så vil det generelt forholde sig sådan, at du kan gå på efterløn tre år før, du når din egen gældende folkepensionsalder.. med de 241,73 kr.. Du skal dog være opmærksom på, at dette fradrag kun gælder op til en indkomst på 39.096 kr.. De 19.448 kr.. Eksempel #3 : Du er født før 1. januar 1956, og du har ikke udskudt din overgang til efterløn med mindst to år, fra du kan gå på efterløn.. Du kan dog nøjes med minimum 20 års indbetalinger i stedet for 25, hvis du er født før den 1. juli 1964, og hvis du samtidig har betalt indbetalinger til efterlønsordningen senest fra 1. april 1999 Født mellem 1. januar 1976 og 31. december 1977 : I dette tilfælde skal du have været medlem af en a-kasse og samtidig foretaget dine efterlønsbidrag i minimum 30 år, og senest fra du fyldte 32 år

Det er ikke et krav, at du stadig er medlem af Dansk Metal, når du er på efterløn.. Hvor stor modregningen bliver, afhænger af om din timeløn er lav nok til, at du får ’lempeligt fradrag’, og om dit arbejde er ’kontrollabelt’ eller ’ukontrollabelt’.. Hvis du i en måned har 128 timer eller mere der skal modregnes med lempeligt fradrag, så vil du ikke kunne få efterlønsudbetaling i denne måned.. Hvis du arbejder mere end 145,53 timer om måneden, kan du ikke få udbetalt efterløn for den pågældende måned.. Er du allerede på efterløn, og overvejer du at starte en selvstændig virksomhed, så kontakt os inden du begynder dine forberedelser og inden du bliver momsregistreret.. Hvis du ikke arbejder, mens du er på efterløn, kan du nøjes med at udfylde en såkaldt ”Halvårserklæring” til os én gang hvert halve år.. Hvis du arbejder eller driver selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn, skal du udfylde efterlønskort hver måned.. Kan jeg få feriepenge udbetalt, mens jeg får efterløn?

Xerophthalmia kan udvikle sig til natteblindhed eller mere alvorlig skade på din hornhinde, det ydre lag af dit øje.. Denne skade kan tage form af hvide pletter på dine øjne og sår på dine hornhinder.. Dette fører til sidst til blindhed.. Xerophthalmia er forårsaget af mangel på vitamin A. Din krop producerer ikke vitamin A alene.. I stedet skal du få A-vitamin fra de fødevarer, du spiser.. Vitamin A er også kendt som retinol.. Det er et fedtopløseligt stof, der findes i animalske produkter som:. Vitamin A-mangel og xerophthalmia er et stort folkesundhedsproblem i udviklingslandene, som påvirker millioner af kvinder og børn.. Den største risiko for xerophthalmia er fattigdom og mangel på tilstrækkelig kost, især mangel på animalske produkter.. Hvis du har natteblindhed, kan din læge starte dig på vitamin A-behandling, selv før du tager blodprøver.. Vitamin A-tilskud kan hurtigt vende symptomer på xerophthalmia og hjælpe med at beskytte børn mod at dø af andre børnesygdomme.. En anden mulig kilde til vitamin A er gyldenris, som er gensplejset til at indeholde betacaroten.. Hvis du eller dit barn har risiko for A-vitaminmangel, skal du tale med din læge om at tage A-vitamintilskud.. Varier også din kost så meget som muligt for at inkludere animalske produkter og grøntsager og frugter med betacaroten.

Dette sker, når din krop er blevet overeksponeret for sølv.. Sølv kan trænge ind i din krop gennem din mund, slimhinder eller hud.. En måde, hvorpå du kan ende med for meget sølv i din krop, er, hvis dit job involverer langvarig eksponering for sølv.. Nogle produkter, du indtager eller bruger på din krop, kan også indeholde sølv.. Du er mere tilbøjelig til at udvikle argyri, hvis du:. Hvis du bemærker blå eller grå misfarvning på din hud, øjne eller negle, skal du straks kontakte din læge.. Din læge kan også måle dette i en afføringsprøve.. Argyria er ikke en livstruende tilstand.

Gang eller trapp mellom rom på listen over regnes også med til P-rom.. I en bolig vil alt rom innendørs som ikke er P-rom, være S-rom.. Utgangspunktet for beregning av P-rom er ofte bruksarealet til boligen.. Det vil si at rommet målt fra gulv til takhimling har minst denne avstanden.. På loft kan det være avstanden til hanebjelkene som teller.. Det er ikke alltid like lett å avgjøre om et rom er et primærrom eller sekundærrom, og følgelig om det skal telle med i P-rom eller S-rom.. Hvis et rom ellers er beregnet på varig opphold, og slik sett er et P-rom, men er blitt skadet slik at det kanskje ikke er til å være i, kan det også oppstå tvil.. Det betyr at for eksempel et soverom kan være regnet med i P-rom også om det er så lite eller har så små vinduer at det er godkjent som dette etter forskriftene.. Vær imidlertid klar over at det ved et boligsalg ikke er noen garanti for å få igjen pengene man har brukt på å øke P-rom.. Arealer i et hus må ha en takhøyde på over 1,90 meter for å telle.. Det kan være forholdsvis enkelt å gjøre om S-rom til P-rom i forkant av et boligsalg ved å innrede disse.. Det er viktig å få arealet av en bolig nøyaktig målt i forbindelse med et boligsalg.

De forskellige priser og versioner på teslas hjemmeside i Danmark lyder på følgende, Standard Range Plus kr.. En lækker detalje som Tesla har opdateret til alle biler, er kameraer der optager, hvis du er i en ulykke, du bremser hårdt eller hvis nogen nærmer sig din bil uden du er i nærheden.. Tesla model 3 har næsten den samme performance som model s, men til en meget lavere pris.. Det er F.eks.. Det er ikke kun Tesla model 3, men alle elbiler.. Fra den første udgivet elbil til den opdateret version i dag har Tesla fået lavet om på de mange fejl der var ved de første, men i dag er det klart en af de bedste elbiler på markedet.. Udover det er der også mange andre sjove overraskelser ved bilen.. Udover det er der også opladning til mobil, hvilket der i den nye version af tesla 3 har fået opdateret så det ikke længere, er et irriterende lille rum med en mærkelig click funktion de ligger i.. I bilen er der god plads, da der ikk er en forhøjning i midten af bilen bagi.

Du kan tjekke alle de seneste betting-informationer om Lyngby , som bliver sammensat af vores gruppe af eksperter, der i dén grad lever og ånder for sporten.. Skruer vi tiden tilbage til slutningen af sidste sæson, havde Lyngby BK meget mere i godteposen end først antaget, da de mod alle odds sikrede sig en oprykning til Superligaen i sidste sæson.. De tog fusen på alle i sidste halvsæson af 1. division, og ud af det blå nuppede de den famøse tredjeplads, hvor de slog Vendsyssel i nedrykningsplayoff.. Lyngby BK blev i 2018 overtaget af ” Friends of Lyngby ”, efter at klubben var tæt på at begære sig konkurs.. Spillerne fik ikke deres løn til tiden, og derfor var det økonomiske blæsevejr for alvor taget til i Lyngby, men den nye ejerkreds ”Friends of Lyngby” kastede en redningskrans ud til Lyngby BK.. Lokale virksomheder og investorer ville ikke lade Lyngby BK i stikken atter engang, og dermed blev Lyngby reddet.. Efter Lyngbys tilbagevenden til den bedste danske række, kan Lyngby igen tage kampen op med Nordsjælland, som over en længere periode har klaret sig bedre end Lyngby.. Det dyreste køb i Lyngbys historie er ifølge Transfermarkt ikke eksisterende, eftersom Lyngby i lang tid kun har hentet transferfrie spillere.. Følgende spillere spillere er og så blevet hentet til Lyngby på en fri transfer:. Jetbull er et nyt betting- og casino-brand i Danmark, og i samarbejde med Lyngby vil de forsøge at øge deres markedsandel i Danmark.. En fodboldklubs første mesterskab har altid haft en særlig stor betydning, og det lykkedes Lyngby BK at sikre sig deres første danske mesterskab i 1983.. Lyngby var som oprykker ikke medkalkuleret i medajleræset i den sæson, først og fremmest skulle de sikre sig overlevelse.. Det gjorde de efter grundspillet, og derfra flaskede alt sig for de kongeblå vikinger, som sikrede sig en formidabel bronzemedalje og kval-kampe til Europa League.. Lyngby Stadion blev bygget i 1949 og har sidenhen fået bygget større og større tribuner til op igennem 90’erne.. Det er til deres fortjeneste, at klubben er blevet til det, som den er i dag.

De gode takter vil David Nielsen bygge videre på.. Bliver han mon udlejet på ny til AGF?. Morten Duncan Rasmussen - 68 mål. AGF er ejet af AGF A/S , som består af en række forskellige investorer og blandt andet Ceres Park & Arena.. De er derfor i øjeblikket den klub i Danmark, som har den syvende-højeste værdi.. AGF kan med stolthed sige at være den klub, som har spillet flest sæsoner i den bedste danske række.. AGF’s fanskare har altid været en af de største og mest traditionsrige i dansk fodbold, grundet at Aarhus er Danmarks andenstørste by.. I 2006 og frem til 2015 hed Aarhus stadion NRGi Park.. – Disse navne vil have vundet mange mesterskaber, hvis de havde spillet sammen.

Når du har besluttet at tage en RV tur, skal du bestemme hvilken type RV du vil leje, hvor du vil blive og hvad du vil gøre undervejs.. En af de største frynsegoder ved at leje en RV er, at du næsten kan gå hvor som helst du vil.. Det betyder at lede efter aktiviteter for alle børn, så du og din partner har tid alene eller sørger for, at det er sjovt for alle, uanset din destination.. Hvis du vil leje en bil hvor som helst for aktiviteter, der ikke passer til en RV, bør du også planlægge det.. Men at betale for nogle af ovenstående, såsom propan og en generator, er billigere på forhånd end at forsøge at gøre det på en RV park eller campingplads.. For første gang RV lejere, vil du gerne gå med det nemmeste derude.. RV parker og campingpladser kan også have ekstra gebyrer og priser, du har brug for at faktor i dit budget.. De fleste af disse gebyrer vil blive betalt eller kendt på forhånd, når du bestiller turen, men andre kan forekomme, når du ankommer.. Parkering en RV på din destination kan også være vanskelig.. Dumping en RV spildevand opgave vil ikke være en højdepunkt i enhver RV leje oplevelse, og det vil være rodet.. Hvis du vælger at gøre det selv, skal du bede om hjælp, hvis du har brug for det, se online videoer, og vær forberedt på ting, der muligvis går galt.. Eller overveje at gå uden tanke til turen ved at bruge offentlige toiletter og brusere på din campingplads eller RV park.. Din autocamper kommer med køleskab, og hvis du har en generator eller bruger elektriske tilslutninger, vil du være i stand til at holde din mad spiselig.. Overvej at stoppe ved en købmand eller Walmart på din rejse for at få køleskabe.

You might also like

Latest Posts

Article information

Author: Jerrold Considine

Last Updated: 10/23/2022

Views: 6403

Rating: 4.8 / 5 (58 voted)

Reviews: 89% of readers found this page helpful

Author information

Name: Jerrold Considine

Birthday: 1993-11-03

Address: Suite 447 3463 Marybelle Circles, New Marlin, AL 20765

Phone: +5816749283868

Job: Sales Executive

Hobby: Air sports, Sand art, Electronics, LARPing, Baseball, Book restoration, Puzzles

Introduction: My name is Jerrold Considine, I am a combative, cheerful, encouraging, happy, enthusiastic, funny, kind person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.